Tale

Uddrag af tale ved indvielsen  af RINGSTED RADIOMUSEUM, d. 6.10.2000/ved Piet van Deurs

Hvor er det dog en forunderlig, mystisk verden, der her er kommet på museum. Mærkelige kasser, forunderlige instrumenter, der med en lille håndbevægelse fylder vores verden med lyde og billeder.

Den naturligste ting af verden for os i dag, men intet mindre end et under for vores forældre og bedsteforældre: En stump krystal, som  man sad og krattede på med en stum ståltråd - og midt i et krattende tordenvejr hørtes pludselig en stemme. Båret hundreder af kilometer gennem luften - trådløst. Og som forsvandt, hvis man bevægede stål- tråden bare en brøkdel af en millimeter..men til sidst, ja, så hørte man: 

Statsradiofonien - Danmarks Radio København-Kalundborg…

-på Krystalapparatet, der slog alle med dybeste undren:

                              At det kunne lade sig gøre !

Pludselig kom hele verden ind i vores stuer. Nyheder, der før havde taget uger om at nå frem, nåede os med lynets hast.

Verden blev anderledes, Jeg har selv som dreng siddet forfærdet over at høre min fars stemme strømme ud af en lille kasse, han med garanti ikke kunne sidde indeni - interviewet af Jens Frederik Lawaetz, optaget på lakplader - tilbage sidst i trediverne og af en forbløffende teknisk kvalitet.

Jeg har selv arbejdet under Hr. Lawaetz, som vi ærbødigt omtalte chefen. Han var jo på mange felter en pioner - ikke blot som den der indførte Fjernsynet, men også som radiojournalisten, produceren, der under krigen stod for den tids succesombruste lørdagsunderholdning: Week-end-hytten, men også programmer for Piger og Drenge og Hallo-Hallo !

Jeg husker endnu, hvor barnligt optaget jeg blev over hans opdagelse i en mystisk verden, som vi - "Piger og drenge" skulle gætte. Jeg kom til TV i 1958 sammen med Claus Toksvig, for os var Lawaetz en autori- tet, der pressede flokken af selvlærte til at give den hele armen - og mere til. Teknisk  har vi jo været med i forreste række. Petersen og Poulsen-systemet var jo hestehoveder foran deres tid - og foran den verden, der faldt på halen over at høre Thomas Alva Edison indsynge "Mary had a little Lamb" på fonografvalsen.

I dag noteres det knap nok, at man kan sende olympiaden direkte til hele verden - og bruge mobiltelefonen på at etablere det direkte interview med en sportsstjerne nede i Sydney.

Er vi blevet blaserte ? Måske ?

Nej, det går bare så raskt, at vi ikke mere kan imponeres af de syvmile- skridt, som den tekniske udvikling bevæger sig med. Det er jo lysår siden at vi om aftenen stod ude på gaden for at se fjernsyn inde bag radioforhandlerens glasrude- og siden har TV kunne rydde gaderne.

Radio og TV brøler jo gennem luften i kaskader, så vi slet ikke kan nå at se det hele, og tak for det !

Radio og TV bliver bedre og bedre - i hvert fald teknisk. Det, der var in for et par år siden, risikerer at ryge på lossepladsen i morgen, hvis man vil være med på noderne.

Men jeg synes nu, det er vigtigt at gemme - ikke glemme de opdagelser - de møjsommelige forsøg - det udviklingsarbejde, der ligger bag det. Der er her på museet samlet ting, der let kunne være røget i brok kassen, fordi udviklingen foregår så enormt hurtigt, at ting hurtigt forældes og smides væk.

Til lykke med museet siger jeg i det forfængelige håb, at gamle DR og de nye stationer kan leve op til det, der vel inderst inde er meningen med deres eksistens… så vi stadig har lyst til at:

                       Stille ind på de danske stationer !

Det er et lille, men vigtigt hjørne af den tekniske kulturhistorie, I fra Radiohistorisk Forening her i Ringsted, har ofret så mange kræfter og enthusiasme på at få samlet.

Tak for det - og til lykke med det !

                                                                  Piet van Deurs